REBOUND

REBOUND- så er der dømt country !

For omkring 4 år siden, opstod et nyt dansk countryband ud af et stort ønske om at fokusere på country igen.
Jeg havde sammen med Julie indspillet vores cd "ARV, Country & Folk", som jo også indeholder 5 flotte countrynumre, og Julie og jeg selv spillede rigtigt meget country hjemme i stuen, for det lå så godt til Julies stemme og temperament. Vi fandt flere originale numre fra USA som ikke var kendte i Danmark, og fandt den countryballadegenre som overthere kaldes Americana.
I Partysanerne havde vi haft stor fornøjelse af at tage Julie med i et lille sæt under spisningen, og Jan Michael og Julie havde haft nogle duojobs med stor succes, så en dag blev vi enige om at prøve at starte noget nyt op. Jens´s yngste søn Bo, spillede bas, så han var heldigvis helt med på ideen, og vores gamle ven og trommeslager Kenneth ( de fås faktisk ikke bedre i Danmark) og han var tændt på ideen med det samme. Og Jens havde ideen til navnet Rebound allerede da vi skulle mødes og øve første gang. Det er ligesom at gå tilbage til der hvor vi var, og det hedder jo rebound på engelsk, så det blev navnet. Vi har nu spillet i øveren, og nogle få udvalgte jobs, og er nu klar til at indtage scenerne rundt om på countryklubber, festivaler, byfester og markeder og hvor man nu er klar til gedigen countrymusik.

Vi er lige nu i gang med at skrive og komponere, så vi kan få indspillet en cd i løbet af 2012, og det bliver en indspilning vi vil blive stolte af, det er jeg sikker på.

Bandet er:

Julie Bendt, guitar og vokaler
Bo Bækkelund, bas
Kenneth Aagaard Madsen, trommer
Jens Bækkelund, elguitar og vokaler
og
Jan Michael, guitar, pedalsteel, 5 strenget banjo, mandolin, dobro og vokaler
REBOUND i øvelokalet.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE